Hjerter Dame

Hjerter Dame

For folkeskolen.


Lizette forhandling Lizette
Lizette Lizette Lizette
×

Introduktion.


På denne side ligger der undervisningsforløb til filmen Hjerter Dame i fagene dansk, historie og samfundsfag. Dokumentarfilmen Hjerter Dame følger den tidligere kontorassistent Lizette Risgaard fra hun bliver valgt som formand for LO og dermed for knap en million lønmodtagere i Danmark. De sidste tyve år har LO oplevet medlemsflugt, og fagbevægelsens historiske betydning for det danske arbejdsmarked er truet. Det er denne onde cirkel, Lizette Risgaard har til opgave at bryde. Og det tror hun på, at hun kan. Lizettes kamp på både de ydre og de indre linjer bliver vist, og der skal træffes vigtige beslutninger, som sender fagforeningslederen ud i et stormvejr blandt sine egne medlemmer. Undervisningsmaterialet tager sit udgangspunkt i filmen og når derfra videre ud i fagbevægelsens historie, går i dybden med arbejdsmarkedspolitik, den danske model, platformsøkonomi, dokumentarfilmsanalyse og meget, meget mere.

Den 1. januar 2019 slog LO sig sammen med FTF og skabte Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som samler faglige organisationer, der i alt repræsenterer 1,4 mio. lønmodtagere. Lizette Risgaard blev den første formand for FH.

Filmen kan findes på både Filmcentralen og Center for Undervisningsmidler (EMU/CFU).

Undervisningsmaterialet til dokumentarfilmen Hjerter Dame til folkeskolen er udviklet af Johannes von Folsach for Hansen & Pedersen Film og Fjernsyn.

Hjemmesidens design og opbygning er designet for Hansen & Pedersen Film og Fjernsyn af Natasia Pedraja Hove.

Powered by Natasia