Hjerter Dame

Undergenrer.

Dokumentargenren kan, ligesom alle andre genrer, inddeles i undergenrer, hvilket er en form for mærkat, der hjælper os til at få et bedre indtryk af, hvad vi kan forvente af værket i forhold til indhold og opbygning.

Der er mange forskellige måder at inddele disse undergenrer på, hvilket selvfølgeligt betyder, at man kan støde på folk, der bruger andre termer end dem, som I bliver bekendte med i dette forløb. Overordnet set handler undergenrer, ligesom genreinddeling generelt, om at præcisere hvad, der kan forventes af værket, så uanset om man er bekendt med det specifikke begreb eller ej, vil det alligevel ofte hjælpe til at give seeren en bedre forforståelse af værket. I dette forløb vil I blive bekendte med to forskellige tilgange til hvordan vi kan inddele dokumentargenren i undergenrer, hvorefter I kan kombinere disse undergenrer for at opnå en endnu mere præcis beskrivelse af filmens undergenre.

Tematisk inddelte undergenrer.

En inddeling, der er oplagt at tage udgangspunkt i, er filmens overordnede indholdsmæssige tema - altså tematiske undergenrer. Her kan vi eksempelvis tale om naturdokumentarer, krigsdokumentarer, historiske dokumentarer, politiske dokumentarer eller portrætter, der omhandler én enkelt person. Med denne klassificering vil mange dokumentarfilm allerede bestå en blanding af flere undergenrer - eksempelvis: - Dokumentarfilm om dinosaurer: Historisk naturdokumentar - Dokumentarfilm om borgerkrigen i Syrien: Politisk krigsdokumentar - Dokumentarfilm om Julius Cæsar: Historisk og politisk portræt.

Fremstillingsinddelte undergenrer.

En anden velegnet tilgang til at inddele dokumentarfilm i undergenrer, er at tage udgangspunkt i filmens fremstillingsform - altså måden hvorpå filmen formidler sit indhold til seeren.

I den forklarende dokumentarfilm anvendes der ofte en voice-over til at formidle informationer omkring filmens indhold imens vi ser filmen - dette ses eksempelvis ofte i dokumentarfilm om naturen og dyr.

Den deltagende dokumentarfilm undersøger ofte en bestemt problematik eller et område ved at bruge filmholdet som aktive deltagere i filmen - eksempelvis ved at interviewe eksperter eller vidner. Derudover kan instruktøren i den deltagende dokumentar ligefrem fungere som filmens hovedperson, som filmholdet følger undervejs.

I den observerende dokumentarfilm er filmens kamerahold oftest med som "fluen på væggen". Det vil altså sige, at vi her i modsætning til den forklarende og den deltagende dokumentar, hverken ser eller hører filmholdet i løbet af filmen.

Derudover findes der også hybridgenrer som den dramatiserende dokumentarder låner strukturelle elementer og virkemidler fra spillefilm, for at opbygge dramatiske eller spændende scener i filmen. Denne type film gør ofte også brug af rekonstruerede scener, hvori skuespillere forsøger at illustrere, hvordan en begivenhed forløb. Denne form for dokumentarfilm fortolker eller "pynter" ofte på virkeligheden, hvilket kan øge spændingen, men det gør tilgengæld også, at det for seeren kan være sværere at gennemskue, hvad der er pyntet på, og hvad der er sandfærdigt.

Til sidst har vi den poetiske dokumentar, der frem for at forklare et bestemt indhold i stedet fokuserer på at beskrive en stemning og følelse ved brug af billeder, lyd og musik. Alle disse forskellige varianter af dokumentarfilmen har hver deres styrker og svagheder, men det er godt at være opmærksom på hvordan en dokumentarfilm er skruet sammen, da det både kan hjælpe seeren med at tolke den korrekt, ligesom det kan hjælpe seeren med at udvælge deres foretrukne type af dokumentarfilm.