Hjerter Dame

Interessekonflikter.

Hvis repræsentanterne for arbejderne og arbejdsgiverne under deres forhandlinger ikke kan finde et løsningsforslag som begge parter accepterer, og som arbejderne og arbejdsgiverne stemmer ja til, opstår der det man kalder en interessekonflikt. Dette kan både ske i form af, at arbejderne strejker eller, at arbejdsgiverne indfører en lockout. Både strejker og lockouts skal minimum varsles 30 dage før de indføres og derfor vil de som regel allerede være blevet varslet inden forhandlingerne går i gang.

Når arbejderne strejker stopper de med at møde op på arbejde, hvilket for arbejdsgiveren betyder, at både alt arbejde og en eventuel produktion går i stå. Ved en strejke er det fagforeningen og hovedorganisationen, der beslutter hvilke grupper af arbejdere der strejker. Det vil altså sige, at det ikke nødvendigvis er alle arbejderne inden for et erhverv, der stopper med at arbejde når der er strejke, da det eksempelvis ville være en katastrofe, hvis alle læger i Danmark pludselig indstillede alt arbejde. Derudover er der enkelte erhverv, der slet ikke må strejke; eksempelvis må politiet ikke strejke, da det ganske simpelt ville være for farligt, hvis landet pludseligt stod uden en ordensmagt.

Hvis det i stedet er arbejdsgiverne, der gennemfører en lockout betyder det, at de ansatte på de pågældende arbejdspladser ikke længere må møde op på arbejde. Det medfører, at arbejderne ikke modtager løn under lockouten, hvilket selvfølgeligt kan have store konsekvenser for mange ansatte. Eksempelvis blev størstedelen af alle folkeskolelærere i Danmark i april 2015 udelukket fra deres arbejde i 25 dage, hvilket medførte, at de fleste af Danmarks folkeskoleelever ikke modtog noget undervisning i den periode.

Selvom effekten af strejker og lockouts minder meget om hinanden, da resultatet i begge tilfælde er at arbejdet går i stå, ligger den store forskel i, hvem der bestemmer hvor længe situationen står på. Begge former for konflikter kan have store økonomiske konsekvenser for både arbejderne og arbejdsgiverne, men både under strejker og lockouts kan arbejderne få økonomisk støtte fra deres fagforening. Typen af støtte kan variere fra, at fagforeningen betaler arbejderne deres løn, til at være et tilbud om at kunne låne penge af fagforeningen imens konflikten står på - typen af støtte afhænger af den specifikke fagforenings politik på området.