Hjerter Dame

Den danske model.

Når der laves undersøgelser og rapporter omhandlende arbejdsforholdene verden over, hører Danmark konsekvent til blandt gruppen af lande med de bedste arbejdsvilkår, og her i landet siges det oftest, at det skyldes det vi kalder den danske model.

Den danske model er betegnelsen for den måde, hvorpå det danske arbejdsmarked er organiseret, og den bygger overordnet set på frivillige aftaler imellem arbejderne og arbejdsgiverne.

Formålet med disse frivillige aftaler er blandt andet at minimere statens og folketingets indgriben på arbejdsmarkedet og medfører eksempelvis, at vi i Danmark, i modsætning til de fleste andre Europæiske lande, ikke har nogen lovgivning omhandlende mindsteløn. I stedet bliver mindstelønnen bestemt igennem overenskomstforhandlinger mellem arbejdernes fagforeninger og arbejdsgiverforeningerne, som typisk gælder i en periode på to til fire år.

I Danmark har vi en række forskellige organisationer, der har hver deres rolle når det kommer til disse forhandlinger. Af sådanne organisationer tæller fagforeninger/fagforbund, centralorganisationer og hovedorganisationer.

Fagforeninger & arbejdsgiverforeninger.

Hvor fagforeninger repræsenterer arbejderne inden for en bestemt branche eller erhverv, gør arbejdsgiverforeningerne det samme for arbejdsgiverne - her kan eksempelvis være tale om lærere og folkeskoler, pædagoger og børneinstitutioner, læger og hospitaler eller lignende. En forenings styrke ligger i fællesskabet. Hvis en enkelt lærer eksempelvis ønsker at forbedre sine arbejdsvilkår, har en arbejdsgiver - altså skolen og kommunen - altid mulighed for at sige nej og ansætte en anden lærer, der er tilfreds med de nuværende forhold. Hvis alle lærere derimod - igennem fagforeningen "Danmarks Lærerforening" - kræver bedre arbejdsvilkår, bliver det sværere for arbejdsgiverne at ignorere deres krav, for hvem skal man så ansætte til at undervise i stedet?

Det samme gør sig gældende den anden vej. Hvis det kun er én skole, der nægter at imødekomme lærernes ønsker om bedre arbejdsvilkår, så har lærerne altid mulighed for at søge job på en anden skole, hvor disse ønsker bliver opfyldt. Hvis alle folkeskoler derimod - i dette tilfælde igennem "kommunernes landsforening" - bliver enige om at tilbyde de samme vilkår, hvor skal lærerene så lede efter bedre vilkår henne?

Arbejdernes og arbejdsgivernes fagforeninger mødes derfor med jævne mellemrum, for at forhandle såkaldte overenskomstforhandlinger, hvori man diskuterer forholdene omhandlende mindsteløn, arbejdstid, pension og lignende, og laver nye aftaler derom. Aftalerne i den nye overenskomst gælder herefter typisk i to til fire år, hvorefter de skal genforhandles på ny.

Fagforeningerne har derudover også den funktion, at de både kan rådgive, hjælpe og repræsentere deres medlemmer, hvis et medlem eksempelvis føler sig dårligt behandlet af sine ledere, bliver chikaneret eller er blevet fyret på et urimeligt grundlag. I sådanne tilfælde kan man som medlem kontakte sin fagforeningen, der kan tilbyde rådgivning og eventuelt advokathjælp, hvis medlemmet er blevet behandlet urimeligt. Ydermere vil fagforeningen også ofte have en tillidsrepræsentant iblandt de ansatte på en arbejdsplads. Det er tillidsrepræsentantens opgave at kontrollere, at arbejdsgiveren overholder de arbejdsvilkår, som blev aftalt under sidste overenskomstforhandling. Samtidig er tillidsrepræsentanten også en person, som de øvrige ansatte kan henvende sig til, hvis der er noget de er utilfredse med i forbindelse med de ansattes arbejdsvilkår, hvorefter tillidsrepræsentanten vil tage det op med arbejdspladsens ledelse. For at sikre tillidsrepræsentantens job er der derfor også særlige regler, som gør det markant sværere for en arbejdsgiver at afskedige en ansat, der tjener som tillidsrepræsentant for en fagforening.

Centralorganisationer.

En centralorganisation minder om en fagforening i den forstand, at centralorganisationer også forhandler overenskomster. Forskellen på de to er, at centralorganisationen består af en række fagforeninger, der overordnet set hører under den samme branche.

Eksempelvis er "Danmarks Lærerforening" (DLF) en fagforening, der primært repræsenterer de danske folkeskolelærere, men derudover er DLF medlem af centralorganisationen "Lærernes Centralorganisation", som blandt andet også repræsenterer fagforeningerne "Socialpædagogerne" og "FOA", der hovedsageligt består af pædagoger og sygeplejersker.

Centralorganisationers styrke bygger på det samme princip som fagforeningernes, men hvor fagforeningen samler arbejderne eller arbejdsgiverne fra ét erhverv, samler en centralorganisationen i stedet fagforeninger fra relaterede erhverv - eksempelvis offentligt ansatte - og indgår overenskomstforhandlinger, omhandlende mere overordnede områder såsom aftaler om ferie, barsel, sygedagpenge og lignende.

Når en arbejder ansættes inden for et erhverv, vil deres ansættelseskontrakt derfor ofte bestå af aftaler truffet igennem overenskomstforhandlinger ført af både fagforeningen og centralforeningen.

Derudover findes der hovedorganisationer, blandt andet FH (tidligere LO) og DA, som ses i Hjerter Dame. Dem skal I lære mere om under afsnittet ”FH og DA".