Som sagt har vi ikke altid haft ligeså gode arbejdsforhold som vi har i dag, og hvis vi går langt nok tilbage i tiden, gjorde mange samfund brug af slaver, som slet ingen rettigheder havde.

Overordnet set bestod det danske samfund i vikingetiden af frie og ufrie indbyggere. Øverst i samfundet var kongen og høvdingene. Under høvdingene fandtes de bønder, der selv ejede deres jord og derefter kom de jordløse bønder og arbejdere.

Nederst i hierarkiet fandt man de ufrie slaver. Når de danske vikinger drog ud på deres berygtede togter, var det nemlig ikke kun for at plyndre andre landes rigdomme, men også for at tage folk til fange, der så blev sejlet med tilbage til Danmark. Disse fanger kaldte vikingerne for trælle og de var retsløse, hvilket betød, at de ikke var beskyttet af landets love. Trælle måtte ikke eje jord, havde ingen rettigheder, og de kunne heller ikke vidne, hvis de havde set en anden gøre noget ulovligt. Derudover var trældom arveligt, hvilket vil sige, at man var født som træl, hvis ens mor var det. Trælle blev anset som ejendele, og de frie indbyggere kunne derfor sælge og købe trælle, uanset om trællen ønskede det eller ej.

På trods af at vikingernes samfund overordnet set var mandsdomineret, så var det faktisk – perioden taget i betragtning - et af de samfund i verden med mest ligestilling. Kvindernes opgave omhandlende primært husholdning og hjemmet, men historiske kilder tyder på, at der både fandtes kvindelige håndværkere og købmænd. Som et af de eneste samfund i datidens verden kunne kvinder derudover søge om skilsmisse, hvis ikke de var tilfredse med deres ægteskab. Dette kunne eksempelvis finde sted, hvis en mand over tre omgange havde slået sin kone, hvis han havde bosat sig i et andet land under et togt, hvis familien blev ramt af pludselig fattigdom eller hvis det var mere end tre år siden at en mand havde været i seng med sin kone. I tilfælde af utroskab blev kvinden dog straffet hårdt, hvorimod det ikke var strafbart for mandens vedkommende.

Det danske vikingesamfund udmærkede sig derudover også ved, at indbyggere, så længe de var frie, kunne melde sig som soldater og deltage i togter uanset deres plads i samfundet, hvilket gjorde, at selv jordløse bønder og arbejdere havde mulighed for at opbygge betragtelige rigdomme og stige i samfundets grader.