Hjerter Dame

Arbejderbevægelsen.

I forbindelse med industrialiseringen af Danmark voksede arbejderklassen i byerne støt, men denne udvikling fandt som sagt ikke kun sted i Danmark, og i mange andre europæiske lande var udviklingen faktisk nået længere end den var i Danmark.

Rundt omkring i Europa, udbredtes socialistiske tanker omhandlende bedre arbejdsvilkår hos de voksende arbejderklasser, og særligt i den sidste halvdel af 1800-tallet blev disse tanker også synlige i Danmark.

Arbejderne havde længe ønsket bedre arbejdsvilkår, men i 1871 skete der for alvor noget, da en mand ved navn Louis Pio skrev og udgav et oplag af pjecer, som gik under dæknavnet "En Arbejder". Louis Pio var fascineret af socialismens ideer og var inspireret af den franske arbejderklasses kamp for bedre arbejdervilkår. Med de pjecer som Pio uddelte beskrev han derfor de danske arbejderes arbejdsvilkår, og opfordrede arbejderklassen til at kæmpe for at få dem forbedret.

I pjecerne opsatte Louis Pio en række punkter, som han mente burde være målsætningen i kampen om bedre arbejdsvilkår. Disse punkter var:

• En fastsættelse af en arbejdstid, der ikke måtte overskrides.
• Forbud imod søndagsarbejde.
• Indskrænkning af kvindernes arbejde på fabriker og forbud imod ansættelse af børn, på sådanne steder.
• Indsættelse af en fabriksinspektører, der skulle vælges af arbejderne selv og lønnes af staten, hvis opgave skulle være at kontrollere, at de ovenstående punkter blev overholdt.

Kort efter videreudviklede Pio, sammen med sin fætter Harald Brix, disse pjecer til et fast ugentligt blad ved navn "Socialisten" og endeligt dannede han senere på året "Den Internationale Arbejderforening for Danmark", der siges at være grundlaget for nutidens politiske parti Socialdemokratiet.