Hjerter Dame

Slaget på Fælleden.

I begyndelsen af 1872 havde en gruppe af 12 murersvende og 600-800 arbejdsmænd fået nok af de dårlige arbejdsforhold. De iværksatte en strejke, hvori de nedlagde alt arbejde imod et krav om at få kortere arbejdsdage.

Murernes krav blev imidlertid ikke mødt, men da strejken så ud til at ende med et nederlag for arbejderne valgte Louis Pio at tage handling, selvom det ikke var hans arbejderforening der havde iværksat strejken. Dette gjorde han igennem sit ugeblad Socialisten, hvori han den 1. maj skrev artikel "Maalet er fuldt!". I artiklen opfordrede arbejderforeningens tre ledere, Louis Pio, Harald Brix og Povl Geleff, alle arbejdere fra København og omegn til at komme til et stormøde på Nørre Fælled den 5. maj, hvor arbejderne i fællesskab skulle udarbejde en række krav om bedre arbejdsvilkår, og udvise solidaritet med de strejkende murere.

Da Københavns politi læste artiklen og indkaldelsen til stormødet, valgte de, natten før mødet skulle afholdes, at anholde de tre ledere og forbyde mødet. Anholdelserne og statens indgriben vakte stor vrede blandt arbejderne og om eftermiddagen næste dag valgte omkring 30.000 arbejdere alligevel at trodse forbuddet og møde op på Nørre Fælleden.

Det store fremmøde af arbejdere ledte til en større konfrontation imellem arbejderne på den ene side og på den anden side politiet og militærets husarer, der var blevet indsat for at stoppe mødet, under påskud af, at der var fare for at opstå en revolution. På trods af voldsomme optøjer og hundredvis af sårede var der ingen døde under konflikten, og selvom optøjerne var slået ned dagen efter og arbejderbevægelsens ledere sad i fængsel, markerede slaget på Fælleden alligevel for alvor begyndelsen på kampen om bedre arbejdsvilkår i Danmark. I årene efter blev der oprettet et stort antal af mindre fagforeninger, ligesom der blev arbejdet på at gennemføre Pios ambitioner om et socialdemokratisk landsdækkende politisk arbejderparti.

Louis Pio blev benådet og løsladt i 1875, men han var mærket af sit fængselsophold og i 1877 valgte Pio og Geleff at udvandre til USA, efter at have fået trusler fra politiet om at blive fængslet igen, hvis ikke de rejste. Politiet tilbød endda at betale udgifterne, hvis Pio og Geleff udvandrede til USA.