Hjerter Dame

Arbejdsløshed.

Lav arbejdsløshed er et vigtigt samfundsøkonomisk mål, fordi mennesker, der er i arbejde, bidrager til den samlede produktion af varer og tjenester (BNP) og giver skatteindtægter til den danske velfærdsstat. Arbejdsløse er omvendt en omkostning for statskassen. Samtidig har arbejdsløshed individuelle omkostninger i form af lavere levestandard og manglende anerkendelse fra det omgivende samfund, hvilket kan føre til generelt dårligere livskvalitet. Endelig kan arbejdsløshed have sociale omkostninger, fx i form af fattigdom, flere hjemløse og mere kriminalitet.

Den internationale arbejdsorganisation (ILO) definerer arbejdsløshed som gruppen af 15-74-årige, der er uden arbejde, er til rådighed for arbejdsmarkedet inden for de næste to uger og aktivt har søgt arbejde inden for de sidste fire uger. I den forbindelse kan man sondre mellem sæsonledighed, friktionsledighed, konjunkturledighed og strukturledighed.

Sæsonledighed skyldes, at efterspørgslen efter arbejdskraft har systematiske udsving i løbet af året på grund af sæsonarbejde. Jordbærplukkere arbejder fx mest om sommeren, mens skiguider arbejder mest i vintersæsonen. De sæsonbetonede udsving i arbejdsløsheden bliver normalt ikke regnet for et samfundsmæssigt problem, fordi ledigheden oftest er kortvarig. Mange statistikker korrigerer derfor for sæsonledighed.

Friktionsledighed er den type ledighed, som rammer personer, der skifter job, eller som lige har afsluttet en uddannelse. Den skyldes simpelthen, at der kan gå et stykke tid, før en person finder et nyt arbejde. Ofte er denne periode ganske kortvarig, men den kan dog med tiden udvikle sig til strukturledighed (se nedenfor).

Konjunkturledighed er den arbejdsløshed, som skyldes udsving i de økonomiske konjunkturer. I tilfælde af recession og lavkonjunktur, stiger ledigheden, fordi produktionen falder, hvilket fører til faldende efterspørgsel efter arbejdskraft. I tilfælde af højkonjunktur er ledigheden derimod meget lav.

Strukturledighed opstår, når arbejdskraften ikke har de kvalifikationer, som arbejdsgiverne efterspørger. Det kan fx skyldes en automatisering af produktionen, som betyder, at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft falder. I stedet kræver arbejdsgiverne nu højtuddannet og specialiseret arbejdskraft.

Denne type af ledighed bliver betragtet som ganske alvorlig, fordi den kan være meget langvarig og ikke nødvendigvis bliver nedbragt i tilfælde af højkonjunktur. Det kræver strukturpolitiske tiltag at nedbringe strukturledigheden. Se under Arbejdsmarkedspolitik.