Globaliseringen betyder, at den danske økonomi i stadig højere grad bliver integreret i verdensøkonomien. På den ene side er den økonomiske globalisering en af drivkræfterne bag Danmarks generelt stigende velstand. På den anden side udfordrer globaliseringen den danske velfærdsstat og det danske arbejdsmarked. Det skyldes både den skærpede konkurrence, som stiller store krav til Danmarks uddannelsessystem og produktivitet, og den frie bevægelighed inden for EU’s indre marked.
Som figuren nedenfor viser, er det fortrinsvis danske industriarbejdspladser, som er blevet outsourcet til udlandet. Siden årtusindeskiftet er omkring 85.000 job flyttet til udlandet. Heraf kommer godt 45.000 job fra industrivirksomheder. Udflytningstempoet er dog faldet markant fra gennemsnitligt 6.300 job årligt i begyndelsen af årtusindet til lidt under 3.000 job i de senere år. Det er ikke mindst de ufaglærte og lavt-uddannede, som risikerer at blive hægtet af i den globale konkurrence, når deres jobs bliver outsourcet til lande som Kina og Polen, hvor det generelle omkostningsniveau - herunder ikke mindst lønnen - er lavere end i Danmark.
Social dumping er blevet en stadig større del af den danske debat om EU og arbejdsmarkedsforhold i takt med den stigende brug af udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. Social dumping beskriver forhold, hvor udenlandske lønmodtagere har løn- og arbejdsvilkår, som ligger under det normale danske niveau. Et eksempel er metrobyggeriet i København, hvor en italiensk entreprenør i 2015 blev dømt til at betale 22 millioner kroner i bod og efterbetaling for at have underbetalt hundredvis af polske, rumænske og italienske ansatte.
Den pågældende sag var ekstrem, fordi entreprenøren angivelig havde betalt de ansatte helt ned til 55 kroner i timen, hvilket er langt under overenskomstens minimumsløn. Men de senere år er det blevet en udbredt praksis, at danske virksomheder får en opgave og derefter hyrer europæiske underentreprenører til at udføre den.
Det kan blive et socialt og økonomisk problem, hvis mange af arbejdspladserne går til udlændinge, der er villige til at arbejde for en lavere løn end danske arbejdstagere - som for øvrigt i tilfælde af arbejdsløshed skal have udbetalt kontanthjælp eller dagpenge. I den forbindelse skal det dog understreges, at udenlandske arbejdstagere, fx fra Central- og Østeuropa, kan bidrage positivt til den danske økonomi, bl.a. fordi de giver virksomhederne nye muligheder for at få dækket deres behov for arbejdskraft, og fordi de bidrager positivt til statsbudgettet gennem skatten.
Endelig er velfærdsturisme et begreb, der egentlig stammer fra Storbritannien, men er blevet et tilbagevendende emne i den danske EU-debat. Det knytter sig særlig til en bekymring for, at borgere fra central- og østeuropæiske EU-medlemslande vil tage arbejde i Danmark for at drage fordel af de forholdsvis høje danske velfærdsydelser som fx SU, kontanthjælp og dagpenge.
Sammenligningsopgave
Sammenlign fagforeningen 3F’s og det politiske parti Liberal Alliances holdninger til social dumping. Brug deres respektive hjemmesider.
Undersøgelsesopgave
Undersøg, hvad der kan udledes af nedenstående figurer om Central- og Østeuropæiske arbejdstagere i Danmark. Besvarelsen skal inddrage viden om danske arbejdsmarkedsforhold, og den skal understøttes af relevante beregninger.
Copyright © 2024 | Hansen & Pedersen