Hjerter Dame
den danske model.
Det danske arbejdsmarked er noget særligt, fordi det i høj grad er arbejdsmarkedets parter (arbejdsgivere og lønmodtagere), som fastlægger rammerne for løn og arbejdsvilkår. I andre lande bliver rammerne fastlagt af staten gennem lovgivning, men I Danmark har det siden Septemberforliget i 1899, som var den første hovedaftale mellem LO og DA, været kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, der regulerede løn- og arbejdsvilkår på arbejdsmarkeder. Derfor taler man ofte om ”den danske model”.
I den danske model bliver parternes modstridende interesser løst med minimal anvendelse af konflikt. Modellen bygger på respekt for de gensidigt konfliktende interesser, som må løses gennem forhandling og kompromiser. De følgende punkter karakteriserer den danske model:
- Arbejdstagere og arbejdsgivere er organiserede i foreninger, som repræsenterer deres interesser. De kollektive aftaler (overenskomster), som bliver indgået mellem parterne dækker dermed størstedelen af det danske arbejdsmarked.
- Nationale overenskomstforhandlinger med Forligsinstitutionen i en central rolle. Forligsinstitutionen blev etableret i 1910 og har til opgave at bistå ved interessekonflikter på arbejdsmarkedet (læs mere under Overenskomster).
- Konfliktløsningssystem med kompromisbaserede løsninger mellem parterne ud fra gensidig erkendelse af deres modstridende interesser.
- Begrænset statslig indgriben og lovgivning.
- Konsensusprincip: Parterne indser, at deres indflydelse er størst, hvis de kan nå til enighed om fælles aftaler.
Arbejdsmarkedets parter
| Lønmodtagersiden | Arbejdsgiversiden |
|---|---|
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Den 1. januar 2019 fusionerede LO og FTF og etablerede FH, som samler faglige organisationer, der i alt repræsenterer 1,4 mio. lønmodtagere. FH repræsenterer grupper på alle uddannelsesniveauer inden for både den offentlige og private sektor, og er paraplyorganisation for bl.a.:
Paraplyorganisation for bl.a.:
Paraplyorganisation for bl.a.
|
Private arbejdsgivere: DA (Dansk Arbejdsgiverforening) Paraplyorganisation for bl.a:
|
Opgave 1
Undersøgelsesopgaver
- Undersøg, hvem FH repræsenterer, og hvad FH står for. Brug foreningens hjemmeside.
- Undersøg, hvem DA repræsenterer, og hvad DA står for. Brug foreningens hjemmeside.
- Undersøg, hvordan arbejdsmarkedet fungerer i andre lande, fx Tyskland og USA. Hvilken rolle spiller fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og staten i disse lande?
Opgave 2
Filmopgaver
Se film-interviewet, hvor Jacob Holbraad fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) fortæller om den danske model:
Besvar følgende spørgsmål:
- Hvad er den danske model?
- Hvor kommer den danske model fra?
- Hvilke fordele er der ved den danske model for henholdsvis lønmodtagere og arbejdsgivere?
- Hvordan adskiller den danske model sig fra, hvordan arbejdsmarkedet bliver reguleret i mange andre lande?
- Hvorfor vil det ifølge Jacob Holbraad være en ulempe, hvis arbejdsmarkedet bliver reguleret gennem lovgivning?
Opgave 3
Filmopgaver
Se film-interviewet, hvor Jacob Holbraad fra fortæller om Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
Besvar følgende spørgsmål:
- Hvem repræsenterer Dansk Arbejdsgiverforening (DA)?
- Hvorfor har DA historisk set været tættest knyttet til højre side af det politiske spektrum?
- Hvad arbejder DA for?
bonus.
Overenskomster
En kollektiv overenskomst er en aftale om løn-og arbejdsvilkår indgået mellem arbejdsmarkedets parter (arbejdsgivere og lønmodtagere). For lønmodtagerne er formålet med at indgå overenskomster at sikre ordentlige ansættelsesforhold for alle. Arbejdsgivernes mål med at indgå overenskomster er først og fremmest at sikre freden på arbejdsmarkedet.
I Danmark bliver de fleste forhold vedrørende løn- og arbejdsvilkår ordnet gennem overenskomster. Indtil slutningen af 1980’erne omfattede overenskomsterne løn og arbejdstid, ferie og opsigelsesregler. Siden er overenskomsterne blevet udvidet med en række nye punkter som pension, løn under sygdom, omsorgsdage og løn under barselsorlov.
Langt de fleste danske lønmodtagere er omfattet af en overenskomst. Det er unikt i en international sammenhæng, hvor størstedelen af landene regulerer løn- og arbejdsvilkår gennem lovgivning.
Når der i daglig tale refereres til kollektive overenskomster, er det som oftest sektoroverenskomster forhandlet centralt af et fagforbund og en arbejdsgiverforening, fx overenskomsten mellem organisationerne under FH/LO og DA i filmen Hjerter dame.
Der indgås også overenskomster på den enkelte arbejdsplads mellem ledelse og tillidsrepræsentant eller den lokale fagforening – såkaldte lokalaftaler, der som regel indgås inden for rammerne af den centrale overenskomst.
Desuden findes virksomhedsoverenskomster, som typisk indgås mellem større firmaer og et eller flere fagforbund.
Siden 1990’erne bliver stadig flere forhold forhandlet lokalt på arbejdspladserne. Årsagen er, at de centrale overenskomster bliver formuleret med en åbenhed for, at parterne lokalt kan forhandle løn- og arbejdsvilkår. Fordelen herved er, at overenskomsten kan tilpasses lokale forhold.
De fleste kollektive overenskomster er områdeoverenskomster. En områdeoverenskomst fastsætter rammer for løn og arbejdsvilkår inden for et bestemt område. Den er gældende både for de lønmodtagere, der er medlemmer af de fagforbund, som har indgået overenskomsten, og for de lønmodtagere, der står udenfor.
De fleste sektoroverenskomster forhandles typisk hvert andet eller tredje år. Det er en sådan forhandling, der bliver vist i Hjerter dame. Mens overenskomsten løber, er der fredspligt - det vil sige, at parterne har forpligtet sig til ikke at strejke eller lockoute. Men under overenskomstforhandlingerne udsender lønmodtagere og arbejdsgivere ganske ofte hhv. strejke- og lockoutvarsler.
Opgave 4
Filmopgaver
Se film-interviewene, hvor Jacob Holbraad fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Arne Grevsen fra FH/LO fortæller om overenskomstforhandlingerne.
Besvar følgende spørgsmål:
- Hvad er en overenskomst?
- Hvordan foregår overenskomstforhandlingerne?
- Hvad forhandler arbejdsmarkedets parter (DA og FH/LO) om?
- Hvilket pres ligger der på arbejdsmarkedets parter for at opnå en aftale?
- Hvad vil være konsekvenserne af ikke at opnå en aftale?
- Hvorfor forsøger henholdsvis lønmodtagersiden og arbejdsgiversiden ikke at få alle deres krav igennem i forhandlingerne?
Se film-interviewet, hvor Jacob Holbraad fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) forklarer, hvorfor fleksibel arbejdstid et vigtigt mål for arbejdsgiverne.
Besvar følgende spørgsmål:
- Hvad er fleksibilitet?
- Hvorfor er fleksibilitet vigtig for arbejdsgiversiden? Forklar herunder begreberne produktivitet og konkurrenceevne.
- I filmen ”Hjerter dame” fremgår det, at mange arbejdstagere er vrede over, at ”fleksibel arbejdstid” er blevet skrevet ind i overenskomsten. Hvorfor?
Se film-interviewet, hvor forligsmand Ole Hasselgaard fortæller om overenskomstforhandlingerne.
Besvar følgende spørgsmål:
- Hvilken rolle spiller FH/LO og DA i overenskomstforhandlingerne.
- Hvad er Lizette Risgaards rolle i forhandlingerne?
- Hvorfor er der bred historisk opbakning i Danmark til ”Den Danske Model”?
Se film-interviewet, hvor forligsmand Ole Hasselgaard fortæller om sin rolle i overenskomstforhandlingerne.
Besvar følgende spørgsmål:
- Hvornår træder forligsmanden ind i forhandlingerne?
- Hvilken rolle spiller han eller hun ved forhandlingsbordet?
- Hvilke fordele har forligsmanden i forhandlingerne?
Se film-interviewet, hvor forligsmand Ole Hasselgaard forklarer, hvad lockout og strejke er.
Besvar følgende spørgsmål:
- Hvad er en lockout? Hvem kan lockoute?
- Hvad er en strejke? Hvem kan strejke?
- Hvornår bliver der henholdsvis lockout og strejke?
- Hvilke omkostninger kan der være ved henholdsvis lockout og strejke?
- Hvorfor er lockout og strejker nødvendige elementer i den danske model?
Se film-interviewet, hvor Arne Grevsen fra FH/LO fortæller, hvad der er konsekvenserne af en storkonflikt.
Besvar følgende spørgsmål:
- Hvilke samfundsmæssige/økonomiske konsekvenser kan en storkonflikt have?
- Hvordan kan politikerne reagere på en storkonflikt?