LO’s selvforståelse og legitimering over for medlemmer, arbejdsgiver og samfund.
En organisation som DSF/LO/FH må konstant legitimere sig og hele tiden tilpasse organisationen til de forandringer, som økonomien, arbejdsmarkedet og samfundet generelt til stadighed undergår.
DSF/LO/FH har løbende formuleret begrundelser for organisationens relevans over for medlemmerne og det omgivende samfund. Thomas Nielsen formulerede det i sin berømte sidste tale på LO-kongressen i 1982 således:
”Hvis jeg ser helt tilbage til den tid i 30’erne, hvor jeg kom i formerlære og sammenligner med nu, vil jeg påstå, at jeg sammen med tusinder af andre tilhører en generation, der har sejret ad helvede til godt. Og når man har det, har man et godt liv at se tilbage på. Der er altid nogle slagsmål, man har været med i, og som man kan mindes. Og så er der blevet flyttet hegnspæle i stor udstrækning. Måske ikke så mange på én gang. Der er nemlig sket ud fra det bærende i arbejderbevægelsen: Flytter man et ben ad gangen og standser op og cementerer baggrunden, når man har opnået noget, så har man et fast grundlag at gå videre på. Det har vi gjort.”
Opgaverne og udfordringer på arbejdsmarkedet ændrer hele tiden karakter, alt efter om den økonomiske vækst er opadgående eller stagnerende. I perioden før 1980erne spillede verdensmarkedet ikke den samme rolle, som det gør i dag. Til gengæld har lønmodtagerne opnået mange forbedringer, der har ændret deres levekår og deres forståelse af modsætningerne i verden. Man kan i kilderne nedenfor se, hvordan denne udvikling afspejler sig i den måde fagbevægelsens ledere har italesat fagbevægelsen og dets medlemmer.
Supplerende kilder til ”Fagbevægelsens selvforståelse”
Spørgsmål til kilderne:
Powered by Natasia